Funchs Turisttrafik er grundlagt af smedemester Christian Funch den 1. december 1922. Dengang havde firmaet adresse på Bandholmvej 94 (Den Gamle Smedje). Navnet var dengang Birket Turistfart.
Lige efter 2. verdenskrig kom sønnen Nordahl Funch med i firmaet. Der blev nu kørt større del turistkørsel og senere STS kontraktkørsel. Adressen var dengang Bandholmvej 85.
Den 1. december 1982 købte Erik Funch forretningen, hvor også navnet blev ændret til det nuværende Funchs Turisttrafik, og virksomheden, flyttede til Lærkevej 18, ligeledes i Birket. Funch har i mange år kørt fast rutefart for først STS og nu Movia.
Da man i 2003, sammen med Kruse A/S, fik kontrakt på det meste af rutekørslen på Vestlolland, købte firmaet Birket Autotransports bygninger på Bandholmvej 100 og ombyggede stedet.
I dag er virksomheden vokset til 17 ansatte og 15 busser til forskellige formål. Virksomheden beskæftiger sig med rutekørsel, speciel rutekørsel samt turistkørsel i såvel ind- som udland.
Flemming Funch, som er fjerde generation overtog firmaet i 2010, og er daglig kørselsleder på kontoret.